                |
|
Formandens beretning ved den ordinære generalforsamling 27. marts 2010 Velkomst Ved sidste års generalforsamling startede jeg bagfra og gik frem i tid. I år vil jeg starte med ”her og nu”, og derefter ridse de ting op året har indeholdt. Status quo Som I alle ved kan vi ikke få prøvet vores sag ad rettens vej. Det er også blevet tydeligere, at selvom vi havde fået den retlige interesse, så havde vi måske alligevel ikke vundet sagen ved realitetsbehandlingen. Domstolene vil ikke blande sig i udenrigspolitikken. Denne kendsgerning er vi nødt til at acceptere. Den viser til gengæld med al tydelighed en svaghed i det danske demokrati: At et folketingsflertal har lov til at gå i krig uden FN-mandat, udenom folkeretten, imod hensigterne bag grundlovsrevision fra 1953. Den viser, at Danmark har behov for en forfatningsdomstol. Den viser måske også, at begrebet retlig interesse trænger til en revision, såvel som selve Grundloven gør det. Når den juridiske vej er spærret, må Danmark finde en anden vej. Der er mange tilkendegivelser om, at Danmark skal have en høring, så vi kan få belyst den uløste knude om Irak-krigens (u)lovlighed. Vi kan ikke lave historien om, men vi kan få den bedre belyst, lære af vore fejl og forhåbentlig undgå gentagelser. Og så ellers forsone os med dem. Det er derfor oplagt, at nye mennesker finder en ny vej at gå. Men derom senere under dagsordenens pkt. 5. Årets gang for Grundlovskomiteen Under pkt. 5 skal vi tage stilling til foreningens situation og fremtid. Men inden det, vil jeg fortælle lidt om, hvad vi har lavet i årets løb. For et år siden stod i den situation, at vi skulle vente et år på at få vores retssag prøvet i Højesteret. Vores økonomi var fin, så vi gik i gang med at lave forbedringer til fremme af retssagen. Webside: Allerførst forbedrede vi vores hjemmeside og var så heldige at have et medlem, Andreas Kjærgaard, der er grafiker. Han har for halvdelen af sin almindelige takst lavet en meget professionel, klar og overskuelig hjemmeside, vi kan være stolte af. Nyt logo, ny farve, mere overskueligt indhold og ændringer i teksterne. Den egner sig både til overfladisk og dybdegående læsning, og er også blevet rost af professionelle udefra. Postkortene: SKAL FOLKETINGET OVERHOLDE GRUNDLOVEN - OG HVILKE KONSEKVENSER FÅR DET, HVIS DE BRYDER DEN? Vi fik med Andreas´ hjælp lavet et postkort og trykt 12.000 kort, med det formål at skaffe flere støttesagsøgere. Det var en meget tidskrævende og spændende opgave, også dyr, men vores filosofi har hele tiden været, at pengene skulle bruges til fremme af sagen og ikke stå hengemt på en konto. Resultatet af denne kampagne blev ca. 25 % flere støttesagsøgere, med en stigning fra lidt under 3900 til 4918 på et halvt år. Det kan vi kun være tilfredse med. Et lille kuriosum: tallet 4918 vendt om giver 1849! Grundlovsåret! Advokatskiftet: Allerførst vil jeg præcisere, at advokatskiftet intet har med retssagens udfald at gøre. Her er lidt forhistorie om vores begrundelse for skiftet. Da jeg startede som formand i sept. 2008 havde jeg kendskab til mange uoverensstemmelser mellem tidligere bestyrelser og foreningens ene advokat, Christian Harlang. Det handlede om samarbejdsproblemer og utilfredshed med økonomiske dispositioner. Flere bestyrelser før os blev kørt trætte, helt tilbage til 2005 og 2006, hvor nogle forlod bestyrelsen i protest mod disse samarbejdsproblemer. Ved bestyrelsesskiftet sept. 2008 valgte vi at slå en streg i sandet og starte på en frisk. Det gik et stykke tid, men i sensommeren 2009 indså vi, at vi ikke kunne stå inde for at fortsætte retssagen med Harlang som advokat. Vi kontaktede alle de 25 sagsøgere fra august 2009 og holdt to møder med dem i efteråret, hvor kun nogle mødte op. Resultatet blev som bekendt, at 7 sagsøgere beholdt Harlang, 9 beholdt Elmquist, og bestyrelsen fandt endelig frem til en advokat, der ville tage sagen for de resterende 9 sagsøgere. Christian Dahlager, som er ekspert i procesret, var interesseret i sagen og sagde ja. Det blev et givende møde med ham, og endte også med en fremragende procedering i Højesteret den 4. marts. Med dette skifte gjorde vi fra dec. 2009 op med noget vi ikke længere kunne være ansvarlige for. Grundlovskomiteen havde nu én advokat, Christian Dahlager med 9 af sagsøgere. Her stod foreningen bag, med de 355 medlemmer og pr. 1. marts 4918 støttesagsøgere. Vigtigt var også, at Dahlager fik udredet nogle væsentlige ting, som vi enten ikke var blevet vejledt om af Christian Harlang og Bjørn Elmquist eller direkte vildledt om: a) At Grundlovskomiteen var blevet idømt 1,25 mill. kr. i sagsomkostninger efter tabt sag i Landsretten i 2007. En gæld der kunne føre til Grundlovskomiteens konkurs. Denne vigtige afgørelse informerede Christian Harlang og Bjørn Elmquist hverken deres klienter eller Grundlovskomiteen direkte om. Først med Dahlagers hjælp i december 2010 – tre måneder før Højesterets behandling - kom denne oplysning til vores kendskab. Christian Dahlager valgte at procedere for gældens ophævelse, også for evt. nye sagsomkostninger ved Højesteret, hvis vi tabte dér. Højesterets dom anerkendte heldigvis frafald af sagsomkostninger både ved Østre Landsret og Højesteret. b) I 2005 indbetalte en anonym mæcen 500.000 kr. til en garantifond, indsat på Christian Harlangs konto. En faktura fra Christian Harlang og Bjørn Elmquist for forbrug af tilsammen 400.000 kr. af denne sum mener vi er i strid med de skrevne og aftalte bestemmelser. Vi fik med Dahlagers hjælp endelig svar fra Christian Harlang og Bjørn Elmquist omkring forbruget af de 400.000 kr. Dette svar viste efter vores mening med al tydelighed, at Christian Harlang og Bjørn Elmquist ikke har overholdt reglerne. Dette har vi indklaget til Advokatsamfundet, som skal behandle sagen. Der kan desværre gå op til seks måneder inden vi får svar, og sagen kan blive afvist på grund af den tid der er gået. c) I forhold til spørgsmålet om biintervention er der uenighed mellem Christian Harlang/Bjørn Elmquist og vores nye advokat Christian Dahlager. Jeg må derfor læne mig op ad sidstnævntes udlægning af spørgsmålet: En helt afgørende forudsætning for intervention er, at der haves en retlig interesse. Det siger sig selv, at når retssagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgerne har retlig interesse, er det ikke sandsynligt at retten (på forkant) vil acceptere og dermed tillade bi interventionen. Den næste forudsætning er, at interventionen anmeldes i god tid. God tid er ikke 3-4 måneder før en retssag. I realiteten har bi intervenienter ret til at møde op, og 4000 mennesker er noget af en post som fremmøde. Christian Harlang og Bjørn Elmquist anmeldte i 2007 listen efter hovedforhandlingen gik i gang. Allerede af den grund blev den afvist. Rigtigt, der var fejl i navnelisten. Men ansvaret for listerne og rettidig indlevering påhvilede udelukkende Christian Harlang og Bjørn Elmquist. De tog oven i købet honorar for ”arbejde med biintervenienter”. To gange har de samlet afkrævet og fået 40.000 kr af Grundlovskomiteen for dette såkaldte arbejde. Den tredie opkrævning på 40.000 kr for biintervenient-arbejde for 2007, som blev genfremsendt til os i 2008, nægtede bestyrelsen af gode grunde at betale og blev heller ikke senere afkrævet. Ansøgning om at få biintervenienterne med i Højesteretssagen skulle have været foretaget af Christian Harlang og Bjørn Elmquist langt tidligere, da man ankede sagen. Retsplejeloven siger, at biintervenienter også kan risikere at skulle betale evt. sagsomkostninger ved tabt sag. Så hvis Grundlovskomiteen ikke havde fået ophævet gældsposten på 1,25 millioner for sagsomkostninger i Landsretten, men været konkursramt, så havde Grundlovskomiteen ikke kunnet stå inde for den økonomiske garanti, som foreningen havde givet biintervenienterne på deres indmeldelsesblanket. De kunne i værste fald risikere at skulle betale regningen. Fra start til 2008 underskrev ca. 3850 biintervenienter blanketten og betalte 200 kr. (pensionister 100 kr.) som støtte til foreningen. Fra 2008 indførte bestyrelsen at gøre samme tilmelding gratis, og antallet steg med ca. 25 %. d) Vi har hele tiden fået forelagt af Christian Harlang og Bjørn Elmquist, at sagens udstrækning på fire et halvt år skyldtes domstolenes forhaling. Det skyldes imidlertid også andre faktorer, inkl. Christian Harlang og Bjørn Elmquists krav om et stort antal dage til procedering. Mange dage med mange dommere betyder sen behandling. e) En del sagsøgere har beklaget Christian Harlangs procedering i Landsretten i 2007. Denne oplevelse blev desværre gentaget og beklaget af mange ved Christian Harlangs og Bjørn Elmquists procedering i Højesteret. Havde bestyrelsesarbejdet kun drejet sig om selve retssagen, havde det været en fornøjelig opgave, men sådan forholdt det sig ikke. Jeg vil nu forlade dette dunkle kapitel og vi kan glæde os over, at vi fik gjort rent bord inden behandlingen i Højesteret. Vi kan også glæde os over, at alle har medvirket til, at der ikke kom belastende ting i pressen inden retssagen. Endelig glæden ved et fortrinligt samarbejde med Christian Dahlager og hans korte, klare og værdige procedering i Højesteret. Bestyrelsens anbefaling: Vi anbefaler generalforsamlingen at opløse foreningen. Den har tjent sit formål og sagen er tabt, hvilket vi må acceptere. Vi kender ikke præcist de sidste udgifter vi får inden en evt. lukning af Grundlovskomiteen, men det bliver et meget lille overskud. Vi vil anbefale, at det går til den gruppe, der agter at starte en Irak-Tribunal. (Jf. pkt. 5A). Hermed giver jeg stafetten videre til ordstyreren.
|
